Loading...

Om mig, Birgit Månestråle.

Efter en langvarig fødsel så jeg dagens lys i 1958, hvorefter jeg voksede op på en lille gård i Sydsjælland med forældre, tre søskende og mange hverdagsudfordringer.
Jeg var heldig, at der var masser af frisk luft og frugttræer...


Da jeg som 7 årig begyndte i folkeskolen blev livet udfordrende på en ny måde.
Gennem min skolegang, ungdom og mine år i 20'erne oplevede jeg mange ting, som jeg har brugt en stor del af resten af mit liv til at forstå og give slip på følgerne af.

På min livsrejse har jeg været så heldig, at møde både redskaber til personlig udvikling samt mennesker, der, ved deres opmærksomhed og villighed til at dele af deres egne liv, har hjulpet mig gennem de begrænsninger mange generende oplevelser og erfaringer har medført.

På et tidspunkt var mit selvværd ikke eksisterende, hvilket har betydet en lang indre rejse, som heldigvis har båret frugt.
Jeg har nu ro, selvværd og livsmod, fordi jeg kender mig selv og mere og mere har fred med min livshistorie.

Skulle du være interesseret, deler jeg gerne af nogle af mine personlige erfaringer fra lavt selvværd til at være glad for at være den jeg er samt fra at være meget genert, og at have haft mange generende oplevelser, til at turde udtrykke mig på sunde måder.

De mest betydningsfulde har været - hver dag - at skrive Positiv Dagbog, samt regelmæssigt at fokusere på at finde de tankemønstre, der ikke støtter mig i at have det godt med mig selv, samt at vende dem til nye tanker, der støtter mig i at være den jeg er og at gøre det, jeg gerne vil.

Et andet redskab er at tage indre brusebade i flere nuancer.

Du kan få del i min omfattende viden, hvis du ønsker det.

Jeg kan kontaktes via birgit.maanestraale@mail.dk og/eller du kan booke et første gratis møde, hvor du kan spørge mig om netop det, du gerne vil vide mere om.